OM AROS DEVELOPMENT

AROS Development blev etableret i august 2017 af personerne bag AROS Maler Entreprise, og tilbyder levering og montage af porebeton i hele landet.

Vi udfører entrepriser inden for både nybyggeri og renovering, og har hovedkontor i Aarhus.

Høj service, professionalisme og ordentlighed er kerneværdier.

Med over 60 medarbejdere, samt over 150 kolleger i vores søsterselskab AROS Maler Entreprise, og stort fokus på projektledelse og sikkerhed, er jeres opgave i de bedste hænder. For os er ærlighed og ordholdenhed essentielt.

Vi siger hellere nej til en opgave, end ja til noget vi ikke tror på. Vi har høje krav til vores leverandører og bruger kun kvalitetsprodukter.

Vores kunder forventer en høj standard, og det passer os godt.

MEDARBEJDERNE ER VORES STÆRKESTE KOMPETENCE

Vores medarbejdere er uden tvivl firmaets stærkeste kompetence. Vi sætter en ære i, at de trives og afspejler firmaets værdier.

Derfor videreuddanner vi vores ansatte løbende, inden for både ledelse, sikkerhed og tekniske færdigheder, så de opkvalificeres og dermed sikrer den bedste opgaveløsning.

FOKUS PÅ SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

Det er af stor betydning for os, at vores medarbejdere ikke nedslides og udsættes for unødige sikkerhedsrisici. Derfor investerer vi løbende i de nyeste tekniske/elektroniske anlæg, i samråd med medarbejdere og leverandører. Det sikrer et godt arbejdsmiljø og de bedste betingelser, for at udføre et godt stykke arbejde for vores kunder.

SOCIAL ANSVARLIGHED

Vi støtter en række organisationer og formål, der bidrager til et bedre samfund. Det mener vi er vores pligt. Vi støtter Kræftens Bekæmpelse, Familier med kræftramte børn, Danske Hospitalsklovne, Muskelsvindfonden, Aarhus Handicap Idræt samt lokale sportsklubber.

MENU